Muligheder og udfordringer for det danske spillemarked

Muligheder og udfordringer for det danske spillemarked
Læsetid: 4 minutter

Hvilke muligheder og udfordringer står det danske spillemarked med? Danskerne spiller mere end nogensinde før, og vi gør det primært på nettet. Det er som udgangspunkt gode nyheder for online casino branchen, men der er også udfordringer i horisonten. Vi tager en status på, og står om fremtidsudsigterne for, det danske spillemarked.

Teknologien definerer markedet

I Spillemyndighedens jævnlige opgørelser over spiludviklingen i Danmark kan man læse, at danskerne spiller mere på mobilen end tidligere. Faktisk er mobil casino nu så udbredt, at det overgår spil på alle andre enheder. Det er slet ikke overraskende – det er nemlig en trend, der har været undervejs i mange år.

Da bølgen af iPhones og Smartphones gjorde deres indtog på mobil-markedet, stod det hurtigt klart, at mobil underholdning ville vækste yderligere. Mange casinoer og spiludbydere var hurtige til at udvikle produkter, der netop egner sig til denne enhed. Det blev til de tidlige mobil casino apps og casino hjemmesider, som var optimeret til mobil brug.

Intet viser mere illustrativt, hvordan teknologien kan påvirke et marked som online casino. Skiftet fra desktop til mobil gjorde, at online casino nu blev tilgængeligt på en masse platforme og hele døgnet rundt – uanset hvor man var. På samme måde kan nye teknologiske landvindinger hurtigt komme til at ændre casino markedet. Der er blevet snakket meget om Virtual Reality, kunstig intelligens og en masse andre buzzwords – hvordan kan det påvirke markedet?

Det kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, og især Virtual Reality er blevet fremhævet i mange år uden reel effekt. Det tætteste man kommer på en virtuel oplevelse hos nutidens casinoer er de virtuelle sportsgrene, der bestemt ikke er det mest underholdende produkt. Træerne vokser altså ikke ind i himlen for spillemarkedet, der også må erkende, at ikke alle teknologiske opfindelser egner sig til online casino. Der bliver dog postet store penge i at udvikle disse nye produkter, for hvis man finder den næste vindersag, venter der både økonomisk gevinst og markedsandele i fremtiden.

Kommer vi til at se nye casinoer i Danmark?

Hvis man kigger på Spillemyndighedens liste over de nyeste casinoer i Danmark, tegner der sig et tydeligt mønster. Selvom der kommer mange nye casinoer til markedet, minder de meget om hinanden og opererer ofte under den samme licens. Det er fordi, at én licensindehaver kan åbne adskillige casinoer – og i nogle tilfælde mere end 10 forskellige casinoer.

Som udgangspunkt er det jo glædeligt nyt for spillemarkedet i Danmark, men det giver også en indikation på nogle problemer. Det er nemlig længe siden, at det danske marked har tiltrukket en stor, international spiludbyder, som virkelig løfter det danske marked. Både i casino, betting og poker findes der store internationale udbydere, som ikke har haft mod på at ansøge om en dansk licens.

Det kan selvfølgelig være de gør det i fremtiden, men der er ingen garanti. Men hvorfor søger alle casinoer ikke bare dansk licens, og hvilken indflydelse kan regulering få på det fremtidige spillemarked?

Øget regulering spøger

Online casino eksisterer i et spændingsfelt mellem spiludbydere på den ene side og lovgivere på den anden side. Der er hele tiden mulighed for ny lovgivning eller regulering på området, hvilket tvinger spiludbyderne til at være vakse. Hvis først lovene ændres i forhold til spiludvalg, bonusser eller markedsføring, skal siderne selvfølgelig ændres, så de stemmer overens. Det giver nogle udfordringer for det samlede marked.

For det første er det omkostningsfuldt for spiludbyderne. Nye og skiftende lovkrav medfører, at spiludbyderne skal investere tid og ressourcer i at optimere deres produkter. I sidste ende kan det også mindske udenlandske spiludbyderes vilje til at ramme det danske marked, hvis reguleringen bliver for omfattende. Det kan være, at lovgivningen er for kompliceret, eller at mulighederne for at tjene penge er for begrænsede.

Der er dog også et naturligt loft for reguleringen af markedet. De fleste foretrækker nemlig et reguleret spillemarked, hvor danskerne primært spiller hos casinoer med licens, som er godkendt af Spillemyndigheden. Det er også virkeligheden i dag, hvor næsten alle danskere spiller hos et casino med licens.

Frygten er et spillemarked som det svenske, hvor mange brugere søger mod udenlandske casinoer uden licens. Det er ikke særlig udbredt i Danmark, ikke mindst fordi man har fundet en mere balanceret måde at regulere markedet på. I Sverige har man skåret så meget i udbuddet af bonusser og kampagner, at spillere nu søger mod de udenlandske sider. Det er en ærgerlig udvikling, der sender kunderne i armene på suspekte, udenlandske casinoer fremfor de mere samarbejdsvillige casinoer med licens.

Konklusion

Regulering af markedet og uvished om fremtidig teknologi er udfordringer for det danske spillemarked, men den overordnede tendens er ganske positiv. Danskerne spiller meget – især på nettet og fra mobile enheder – og de gør det primært på casinoer med dansk licens. Og netop licens-spørgsmålet kan få afgørende betydning de kommende år.

For hvis det danske spillemarked skal fortsætte med at vokse, skal danskerne fortsætte med at spille på casinoer med licens. Og det kræver samtidig, at reguleringen og bonusbetingelser ikke bliver for strenge. Man skal derfor finde en balance, der både tjener spilleren og spiludbyderne. På den måde kan man bane vejen for et sundt spillemarked, hvor spillerne kan føle sig trygge.

 

Tilbage til oversigten
Christian Bjerre
Christian Bjerre
Journalist
30 Artikler
0 Anmeldelser

Christian Bjerre har arbejdet i casino branchen i over 7 år og har efterhånden indsigt i det meste. Han specialiserer sig i, at skrive nyheder om hvad der sker indenfor Gambling industrien. Christian er cand.mag fra Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Læs mere om skribenten

Seneste nyheder

Favoritcasino.dk » Nyheder » Muligheder og udfordringer for det danske spillemarked
Opdateret: