Hvad er scatter symboler i et casino spil?

Hvad er scatter symboler i et casino spil
Læsetid: 4 minutter

Alle spilleautomater er unikke, men opbygningen af dem har mange ligheder. De fleste spil har eksempelvis et wild-symbol, der erstatter alle andre symboler og baner vejen for en masse gevinstkombinationer. Også scatter-symboler er meget kendte, men hvilken rolle spiller de egentlig? Det kigger vi på her i artiklen.

Sådan fungerer scatter-symboler

Lad os starte med forskellen på normale symboler og scatter-symboler: Begge slags symboler kan dukke op på alle hjulene, men i modsætning til normale symboler, der skal indgå på en bestemt gevinstlinje for at udbetale, kan scatter-symboler udbetale overalt, uanset kombinationen. De fleste spilleautomater er også bygget op på en måde måde, hvor scatter-symbolet er det mest værdifulde eller blandt de mest værdifulde symboler. Det er altså et spændende symbol, som man altid holder øje med.

Men festen stopper ikke her, for scatter-symboler er også knyttet til særlige funktioner eller bonusser. Her er det spillets unikke design, som er afgørende – for det kan variere meget. Den særlige bonus, eller funktion, kan både være en bonusrunde, gratis spins eller multiplikatorer. Det er disse funktioner, der åbner sluserne til de helt store gevinster, og netop derfor er scatter-symboler så attraktive.

Som udgangspunkt skal man ramme 3 scatter-symboler for at udløse bonusfunktionen. Der er ikke noget religiøst ved dette tal – det er bare måden, som de fleste spilleautomater er bygget op på. Der findes dog også spil, hvor yderligere scatter-symboler kan forekomme. I Dead or Alive 2, vinder man 2500x sin indsats, når man rammer 5 scatter-symboler. Derudover modtager man 12 gratis spins – det samme antal, som hvis man udløste bonusrunden med 3 eller 4 scatter-symboler.

Der findes også spilleautomater på de nyeste casinoer, som har to eller flere scatter-symboler, der hver især udløser forskellige bonusfunktioner. Mange af de samme casinoer har dog også spil, hvor scatter-symboler slet ikke indgår. Det bedste eksempel er Starburst, en af de mest populære spilleautomater i verden, men også et spil med umådeligt få bonusfunktioner. Hvordan hænger det sammen? Det kigger vi på i det næste afsnit.

Kendte spilleautomater med scatter-symboler

Det kan hurtigt blive en teoretisk omgang, når man prøver at forklare logikken bag spilleautomater. Derfor har vi lavet en kort liste med kendte spilleautomater, der alle gør brug af scatter-symboler:

  1. Book of Dead: En af de mest berømte spilleautomater i Danmark, der også indgår i flere casino bonusser. De fleste læsere har nok set en tv-reklame for online casino, hvor en bonus til Book of Dead udgør en del af velkomsttilbuddet. Spillet har et meget enkelt gameplay i basisspillet, hvor bogen – scatter-symbolet – spiller en vigtig rolle. Lander man 3 af disse symboler, udbetaler det 2x indsatsen, men det udløser også spillets bonusrunde med 10 gratis spins. Hvis man rammer 4 eller 5 bøger, udbetaler det en endnu større gevinst.
  2. Deadwood: Deadwood fra Nolimit City er en anden kendt spilleautomat, som gør brug af scatter-symbolet. Også her udløser det spillets bonusrunde, hvor man kan vælge mellem to forskellige slags gratis spins. En anden mulighed er, at man rammer tre scatter-symboler i kombination med to sheriff-stjerner. Det aktiverer 10 af de såkaldte “shoot out” gratis spins, hvor sheriff-stjernerne låses og fremgår på alle spins. Det lyder forvirrende, men spillet er pakket med action!
  3. Immortal Romance: En af de ældre spilleautomater på markedet, som stadig tiltrækker brugerne, men det er altså også en klassiker! Spillet har egentlig vampyr tema, men scatter-symbolet repræsenteres af en løve. Faktisk skal man kun ramme to af symbolerne for at udløse en gevinst, men man skal bruge 3, hvis man vil have adgang til den spektakulære bonusrunde. Her kan man vælge mellem fire forskellige muligheder, som giver dig fra 10 til 25 gratis spins. Det siger sig selv, at det laveste antal gratis spins også indeholder de fleste funktioner, så leder man efter kvalitet eller kvantitet? En sådan fleksibilitet er meget udbredt i nutidens spil, men da Immortal Romance kom på markedet i 2011, var det noget af et nybrud.

Som man kan læse i eksemplerne, har scatter-symboler mange forskellige funktioner – det afhænger helt af, hvordan det enkelte spil er bygget op. Der er dog ét fællestræk, der altid går igen: Det skal udbetale uafhængigt af gevinstlinjer og gerne udløse en bonusfunktion, før det giver mening at bruge betegnelsen. Ellers er det jo bare et værdifuldt symbol, der udbetaler meget.

Konklusion

Der er mange spilleautomater, hvor jagten på scatter-symboler udgør størstedelen af spillet. Det er i bonusrunderne, at man vinder de helt store gevinster, og det er ikke gået brugernes næser forbi. Derfor har man også set en eksplosion i antallet af spilleautomater, der tillader bonuskøb. I disse spil kan man købe sig direkte adgang til bonusrunden til en proportionel pris, helt uden at skulle spille sig frem til det. Det øger tempoet i spillet for, og åbner også døren for, at man kan tabe flere penge på kortere tid.

Her er det vigtigt at huske, at nye og flere funktioner ikke nødvendigvis er vejen frem for spiludviklerne. Det er fristende at udvikle mere og mere eksplosive spil, hvor antallet af bonusrunder og funktioner bare stiger. Men vi har også set en stigende efterspørgsel på casino spil med et mere minimalistisk gameplay. Tag bare kæmpe-successen Starburst, der ikke bruger et klassisk scatter-symbol. Ja, klassiske bonusrunder med gratis spins er sjove, men det er bestemt ikke en nødvendigt for at udvikle en sjov spilleautomat!

Tilbage til oversigten
Kim Jensen
Kim Jensen
Casino Spil Expert
63 Artikler
0 Anmeldelser

Kim Jensen arbejder som casino spil ekspert for favoritcasino.dk og skriver primært om casino spil og spiludviklere. Kim har selv spillet casino i 15 år og har derfor god indsigt i hvordan spillemaskinerne fungerer, deres RTP, symboler, wilds, scatters og lignende funktionaliteter. Han er uddannet cand.mag fra Odense Universitet.

Læs mere om skribenten

Nyeste guides

Favoritcasino.dk » Guides » Hvad er scatter symboler i et casino spil?
Opdateret: