Hvordan er spiludviklere blevet så store i gambling branchen?

Hvordan er spiludviklere blevet så store i gambling branchen
Læsetid: 4 minutter

Internationale spiludviklere som NetEnt, Microgaming og Playtech nyder samme berømmelse som mange af de største gambling sider. Men hvordan er det egentlig gået til? Siden spillebranchens spæde opstart har spiludviklerne haft en afgørende rolle. Det er faktisk dem, snarere end de enkelte casinoer, der har ført an i udviklingen af nye spillemaskiner og andre innovative tiltag. I denne artikel kigger vi på, hvordan spiludviklerne er blevet en så integreret del af branchen.

Nye spiludviklere i iGaming

Mange af de største spiludviklere har været i branchen i årtier. Førnævnte NetEnt, Microgaming og Playtech blev fx stiftet i 1996, 1994 og 1999. Trods den indbyrdes konkurrence forsøger de fleste casinoer at samarbejde med så mange spiludviklere som muligt, forudsat at de har en gyldig licens og leverer spil, som lever op til lovgivningen. Mange casinoer har flere end 1.000 spil, hvilket er en god indikator på, hvor stort markedet i virkeligheden er. Men selvom antallet er højt, har der også været en stor udvikling i måden, som spillene laves på.

Grafikken og et spændende koncept er blandt de vigtigste elementer, men nyere spiludviklere har også satset på andre områder. Tag fx det svenske ELK Studios, som har været en af de helt store højdespringere i branchen de seneste år. Deres spilleautomater er især kendte for justerbare indsatser, så man kan vælge sin egen strategi. Vil man gerne øge chancen for bonusrunder med en lidt højere indsats, eller foretrækker man det hele traditionelle gameplay? Spilleautomater er ikke strategi- eller vidensspil, men det hjælper brugerne med en sjovere oplevelse og mere ansvarligt spil, når der er mere fleksibilitet i spillene. Så kan man selv vælge, om man ønsker høj eller lav varians.

Ovenstående er et godt eksempel på, at spiludviklerne hele tiden udvikler sig. ELK Studios har erobret store markedsandele med fede spillemaskiner som Taco Brothers, Electric Sam og Wild Toro. Det illustrerer meget godt, at der faktisk er en vej frem, hvis man designer innovative og underholdende spil. Online casinoer er primært interesseret i, at brugerne spiller meget – for det giver en højere indtjening. De moderne platforme kan lynhurtigt rapportere hvilke spil, der giver flest penge i kassen. Og så er det jo bare at smide dem på forsiden.

Hvorfor laver casinoer ikke spillene selv?

Mange har en opfattelse af iGaming-industrien, hvor spiludbyderne er gigantiske, selvforsynende virksomheder med alt den nødvendige ekspertise til at drive et online casino. Men outsourcing til specialiserede virksomheder er faktisk ganske udbredt i industrien. Det kan fx være til affiliate-virksomheder, der står for at hverve nye kunder, eller til spiludviklere, der arbejder med at udvikle nye spilleautomater.

Det kræver nemlig en delikat kombination af teknisk viden, kreativitet og psykologisk indsigt, hvis man vil udvikle attraktive casino spil. Konkurrencen er så vanvittigt hård, at man er nødt til at fyre på alle cylindere, hvis man vil bryde igennem i branchen. Det er nemmest at gøre i specialiserede virksomheder, hvor man kan samle det hele under et flag. Det efterlader også mere tid til, at spiludbyderne kan prioritere nye kampagner, god kundeservice og en optimal spiloplevelse.

Derudover er det forretningsmæssigt risikabelt, hvis man udelukkende udvikler sine egne spil. Det ville skabe noget adspredelse på markedet – her kommer et casino, som gør tingene på en helt ny måde! Problemet er bare, at brugerne foretrækker spil, som de allerede kender. Hvis man vil spille live roulette med danske dealere, kigger man efter spil fra Evolution Gaming. Og hvis der mangler spil som Starburst, Book of Dead og Dead or Alive, er det et rødt flag for mange potentielle kunder.

Det er svært at overvurdere betydningen af de helt store spilleautomater for spiludbyderne. Hvis du besøger et gennemsnitligt dansk casino, reklameres der ofte med free spins uden indbetaling til kendte spillemaskiner. Når der fx reklameres for gratis spins til Book of Dead, har det en helt anden gennemslagskraft, end hvis siden reklamerer for en mindre kendt spillemaskine. Som casino brugere genkender vi produktet med det samme, og det kan vi godt lide. Det ved spiludbyderne selvfølgelig godt, for de har gjort deres hjemmearbejde, når de udvælger spil til kampagner.

Den stigende efterspørgsel

I Danmark har der været to fremtrædende tendenser siden liberaliseringen af spillemarkedet i 2012: Vi spiller primært online, og vi spiller mere casino end tidligere. Efterspørgslen på online casino er et globalt fænomen, og det har bidraget til endnu flere spiludviklere, der gerne vil have en del af kagen. Derfor er antallet af spiludviklere, der ofte henvender sig til forskellige markeder, vokset stødt.

Det er vigtigt at bevare det globale perspektiv, for der er ingen spiludviklere, som udelukkende fokuserer på det danske marked. Selvom gambling sider er populært i Danmark, er det et relativt lille marked på europæisk plan. Vi har heller ikke den store tradition for hjemlige firmaer, der er specialiseret i spiludvikling. Magnet Gaming – eller Cego – har leveret danske spillemaskiner til Danske Spil og Spilnu, men det er undtagelsen snarere end reglen. I Sverige har man derimod en rig tradition for det med selskaber som Yggdrasil, NetEnt, Quickspin og førnævnte ELK Studios.

Væksten i Bitcoin casinoer og andre internationale casinoer har også medført en øget efterspørgsel på nye spil. Disse casinoer har ofte svært ved at lave samarbejder med de etablerede spiludviklere, da der er problemer ift. gyldige licenser. Det har banet vejen for helt nye spiludviklere, der servicerer det internationale marked snarere end det europæiske marked. Alt tyder altså på, at de store spiludviklere vil fortsætte med at vokse – men også at der kommer nye til. Sidstnævnte er den gode nyhed, da konkurrencen altid er til gavn for brugerne.

Tilbage til oversigten
Christian Bjerre
Christian Bjerre
Journalist
28 Artikler
0 Anmeldelser

Christian Bjerre har arbejdet i casino branchen i over 7 år og har efterhånden indsigt i det meste. Han specialiserer sig i, at skrive nyheder om hvad der sker indenfor Gambling industrien. Christian er cand.mag fra Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Læs mere om skribenten

Seneste nyheder

Favoritcasino.dk » Nyheder » Hvordan er spiludviklere blevet så store i gambling branchen?
Opdateret: